Amesto

DFDS: Fuld skrue på ERP-kompetencerne

DFDS har netop opgraderet Visma Business og udsat det for en benhård omgang Lean Management. Dermed er systemet nu fuldt rustet til at styre de enorme mængder data fra en levende og mangfoldig koncern, der er blevet Nordeuropas største i branchen.

DFDS

Blandt de mange, mange opgaver, Visma Business har hos DFDS, er bl.a. at registrere bestilling, betaling og levering af varer, proviant, brændstof og reservedele til de mere end 60 fragtskibe og passagerskibe. 
- Til vores fem store passagerskibe indkøbes der en masse varer til butikkerne, og til de store fragtskibe er der en masse indkøb af reservedele, brændstof, bunkerolie etc. Alt sammen styres af Visma Business, fortæller Lene Kümpel fra DFDS’ hovedkvarter i København.

Ensartede data i hele koncernen
- Der er mange forretningsmæssige fordele ved den måde, Visma Business samler vores data på. Især i krisetider, som nu, har det stor betydning, at vi kan samle vores betalinger ét sted og få et helt nøjagtigt og aktuelt overblik over likviditeten. At tingene er samlet ét sted betyder også, at man rent administrativt skal bruge færre ressourcer, siger regnskabschefen Lene Kümpel. Rene Thomsen, også regnskabschef, tilføjer:
- Det er også en meget stor fordel, at vi med Visma Business har en helt ensartet måde at strukturere data på i hele koncernen. Vi arbejder ud fra samme kontoplan, og vi definerer f.eks. omsætningstal osv. på samme måde. Det betyder, at alle rapporter altid stemmer, og at vi dermed altid har helt styr på, hvordan det går med forretningen, hvor vi tjener penge, og hvor vi ikke tjener penge i øjeblikket.

Hovedrengøring i antallet af skærmbilleder
I slutningen af maj opgraderede DFDS fra Visma Business 4.60.9 til 5.21.0.
- I forbindelse med opgraderingen er vi blevet inspireret af det Lean-projekt, vi har kørende i koncernen. Vi har nemlig benyttet lejligheden til at rydde op i de alt for mange skærmbilleder, som kreative medarbejdere gennem årene har udviklet. Vi har fjernet en masse overflødige, udvalgt de bedste og gjort dem til standard. På den måde har vi reduceret antallet af skærmbilleder fra 2300 til 250 – det giver en langt enklere løsning med klarere standarder og adgang til samme viden, siger Lene Kümpel.
- Vi har et virkeligt godt samarbejde med Amesto. Medarbejderne er gode til at forsyne os med de rigtige løsninger, og de kender vores forretning, slutter Lene Kümpel.

Kontakt os


telefon4922 4646

Stefan profil
E-mail salg:
salg@amesto.dk

E-mail regnskabsfaktura:
faktura@amesto.dk


Stefan Kousgaard,
adm. direktør

Jeg vil gerne kontaktes

Udfyld felterne og send, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Firma:
Navn:
E-mail:
Tlf.:
Besked:
 

Hent som PDF

Her kan du hente den fulde version af casen om DFDS som PDF-fil:

Papir ikon

Faktaboks

Fakta om Visma Business- løsningen:
400 registrerede brugere, hvoraf ca. 130 er aktive ad gangen.
Leveret i 2003 og udvidet flere gange siden til i dag at dække hele koncernen.

Fakta om DFDS:
DFDS er Nordeuropas største søbaserede transportnetværk med specialer inden for fragt- og passagertransport.
Koncernen har i alt 4000 medarbejdere, en flåde på 60 skibe og 41 afdelinger fordelt over hele Nordeuropa.