De andre systemer var ikke transparente og håndgribelige nok. Det var Visma Business, som derfor blev udvalgt foran de andre bejlere, da Skandi-Bo for et par år siden søgte og fandt et nyt ERP-system.
- Tidligere var al viden om de enkelte projekter placeret hos fire personer i virksomheden. Vi var alt for sårbare på den måde, så det stod hurtigt klart, at vi skulle ha’ et mere transparent system, hvor flere medarbejdere kunne trække på samme data om de enkelte projekter. Det er blevet så meget desto vigtigere i dag, hvor vi har mange, mindre projekter i gang på samme tid, siger Palle Laurits Jensen.
Ikke rocket science
Palle Laurits Jensens leverandør af Visma Business er Amesto Solutions, som han har et tæt og godt samarbejde med.
- En stor fordel ved Visma Business er, at det er håndgribeligt og nemt for brugerne at gå til. Da vi skulle vælge system, var det vigtigt, at det ikke var ”rocket science”, for vores medarbejdere havde ikke avancerede IT-kompetencer, siger Palle Laurits Jensen. Udover projektstyringen tager Visma Business sig i dag af regnskab, CRM, bogholderi og lagerstyring hos Skandibo.
”Nå, vi har arbejdet sammen før…”
- En anden stor fordel er, at jeg kan køre statistikker og se status på ethvert projekt, når jeg har behov for det og trække data ud lynhurtigt. Når jeg f.eks. snakker med en arkitekt i telefonen, kan jeg sige: ”Nå, jeg kan se, at vi har arbejdet sammen før om de og de projekter”, fordi jeg kan slå op i historikken bag den enkelte kunde via CRM-delen. På den måde føler kunden sig tryg og i gode hænder og ender måske med at vælge os frem for andre, når han hører, at vi har samarbejdet tidligere. På den måde er Visma Business også en hjælp i salgsøjemed, siger Palle Laurits Jensen.
- Allervigtigst er dog, at vi nu kan se, hvem og hvad vi egentlig tjener vores penge på. Vi kan tjekke de enkelte projekters dækningsgrader, holde tidsforbrug, indtægter og udgifter op mod hinanden og søge på kryds og tværs. Vores viden om vores forretning bygger nu ikke længere på fornemmelser, men derimod på data. Det er en væsentlig ændring, slutter Palle Laurits Jensen.