ideal-line A/S valgte et ERP-system, som opfylder alle deres behov, samtidig med at det er nemt og billigt at tilrette. Virksomheden nyder stor glæde af systemet, der har optimeret arbejdsgangene hele vejen rundt.
- Da vi havde taget beslutningen, gik vi i gang med forberedelserne med det samme og var bl.a. på kursus i grundfunktionalitet og design af blanketter, fortæller Claus Bisgaard.
- De første par måneder var en hektisk periode, men generelt har opstarten været meget smertefri. Vi har hele tiden kunnet køre administrationen og har været i stand til at levere med følgesedler og udskrive fakturaer, siger Marianne Jørgensen.
- Visma Business er et rigtig godt standardsystem, som svarer til mindre og mellemstore virksomheders behov. Derudover har det været let for os at lave de ændringer, som vi har haft brug for, uden at det har været omkostningsfyldt, og uden at kræve omfattende konsulentbistand, når vi skal opdatere, siger Claus Bisgaard.
Ingen udgifter til eksterne kurser
- Visma er overskueligt og brugervenligt opbygget og med en god, logisk brugergrænseflade, siger Marianne Jørgensen.
Dette, kombineret med nysgerrige og ansvarlige brugere, har gjort ibrugtagningen overskuelig:
- I takt med, at Claus og jeg lærte systemet at kende, har vi holdt interne kurser og lært vores viden videre til vores kollegaer. Det har været en stor fordel for os, både økonomisk og tidsmæssigt, fordi vi har kunnet tilpasse kurserne fleksibelt i forhold til medarbejdernes øvrige arbejde, siger Marianne Jørgensen. - Ligesom vi, har vores kollegaer været positivt overraskede over Visma Business, fordi det er et praktisk og overskueligt system, og det er meget let f.eks. at lave udtræk og statistikker.
Ingen ubehagelige overraskelser
- Helt generelt er vi meget tilfredse med Visma Business, fordi det kan håndtere alt, hvad vi har behov for. Derudover har det været en positiv oplevelse rent økonomisk: Det pristilbud, vi oprindeligt fik, har holdt. Vi har ikke fået ubehagelige efterregninger på store, uforudsete systemtilretninger, for dem har der ikke været nogen af, slutter Marianne Jørgensen.