Marts 2011: Amesto Nordisk Supportcenter åbner i Danmark
Amesto Solutions åbner nu op for den danske afdeling af Amesto Nordisk Supportcenter. I vores nordiske supportcenter sidder der mellem 10 og 15 supporteksperter fra Danmark, Norge og Sverige. Vi vil prioritere, at danske supportsager får svar fra danske supportere - vi kan dog ikke garantere dette 100 %, da vi ikke vil gå på kompromis med vores 2 timers svartidsgaranti inden for normal arbejdstid (hverdage kl. 8 - 16).
Den seneste statistik på web-registrerede supportkald igennem januar/februar viser, at 98 % af sagerne blev besvaret inden for en time, og de sidste 2 % nåede vi inden for garantien.
Fordele med web-supporten:
- Mulighed for at aflevere supportsag direkte på vores web-baserede supportsystem (hele døgnet), alternativt på mail eller via vores omstillingsbord. Ved at lægge sagen direkte i det web-baserede sagssystem med en god beskrivelse af dit spørgsmål og evt. skærmdump, sikrer det en hurtigere sagshåndtering og et hurtigere svar.
- Online Overblik (24 * 7) over alle sager, både åbne og afsluttede sager med opdateret status.
- Online Adgang (24 * 7) til vores erfaringsdatabase baseret på 2.500 kunder.
- Svargaranti (max. 2 timer) - vi vender tilbage inden for 2 timer (helst hurtigere) inden for normal arbejdstid (hverdage kl. 8 - 16). Vi kan dog ikke altid garantere en løsning i dette tidsrum, da nogle opgaver kan kræve lidt mere tid og andre kompetencer. Dog vil du inden for 2 timer få en tilbagemelding med en løsning eller et tidspunkt, hvor en konsulent vil tage fat på din opgave.
Det nordiske supportcenter bliver løbende optimeret og målt, så vi sikrer løbende optimering af både svartider og kvaliteten af alle besvarelser.
Økonomi
Det er muligt at betale enten pr. sag eller tegne en supportaftale, som dækker svar på supportspørgsmål (spørgsmål til standardfunktionalitet, som kan besvares inden for kort tid) fra alle dine medarbejdere.
Få web-adgang og deltag i konkurrence
Alle kunder, der rekvirerer web-adgang til Amesto Nordisk Supportcenter, deltager automatisk i konkurrencen om et gavekort til et weekendophold for 2 personer på Comwell til en værdi af 1.500 kr. (max. 1 deltager pr. virksomhed). Lodtrækningen sker torsdag den 31. marts 2011.
Rekvirer din adgang til Amesto WebSupport.
Rabat på supportaftale - gælder resten af marts
Ønsker du endvidere at tegne en supportaftale, giver vi 25 % rabat på 1. års aftale, hvis du tegner aftalen inden 31. marts 2011.
Tegn en supportaftale.