Amesto

Amesto og CARE besøger Mali

I august 2010 var en delegation af Amesto-ansatte tæt på CAREs hjælpearbejde i Mali. De sidder alle tilbage med stærke indtryk og oplevelser, som de vil huske resten af livet.

Vel tilbage i Norge er de ikke i tvivl om, at CAREs arbejde forbedrer livskvaliteten for kvinder og børn på Mali. Rejsefølget har været på markedet og se abehoveder, de har hilst på kvinderne i spare- og lånegruppene og set hvordan de bor, hørt deres historier og truffet CAREs professionelle hjælpeapparat.

HÅB OM EN BEDRE FREMTID

Mali

Amesto-medarbejderne var særligt fascinerede over det håb om en bedre fremtid, som kvinderne har. De har både drømme og konkrete planer.

- De smiler til trods for deres livssituation. De kvinder, som vi mødte, har viljen til at komme videre, og vi så et meget stærkt sammenhold i grupperne og landsbyerne. Det skortede heller ikke på ambitioner om komme frem og deltage på myndighedsniveau hos nogen af gruppelederne, fortæller Jan Erik Kaasa, daglig leder i Amesto Solutions.

De huse, de bor i, er bygget af ler. Mange af kvindegrupperne har konkrete mål om at få bygget deres hjem af mursten, så boligen ikke falder sammen, når oversvømmelserne kommer.

MÆNDENE HAR AL MAGTEN, MEN KVINDERNE FINDER LØSNINGER
Mali er et patriarkalsk samfund, hvor mændene har al magten og alle midlerne. Maria Andreasson, markedskoordinator i Amesto Solutions, kan fortælle, at kvinderne uden CAREs lånegrupper ikke vil have nogen chance for at tjene deres egne penge og skabe et bedre liv for dem selv og deres børn.

- En kvinde fortalte, at hun havde lånt penge til en ko, hvor målet var at sælge ost og mælk på markedet. Denne ko kunde hun ikke have derhjemme, fordi manden i så fald ville tage den i sit eje. Løsningen var at "gemme" den på græsningsarealerne sammen med en flok andre kør i nærheden, fortæller Maria.

PROFESSIONEL ARBEJDSMETODE
- Det blev en fantastisk tur med mange nyttige og lærerige oplevelser. Mange indtryk, meget spændende og meget at fordøje. Jeg er imponeret over den metode, CARE anvender, og den måde, arbejdet er operationaliseret på ude i landsbyerne. Jeg er helt overbevist om, at det netop er metoden, der gør, at CARE er i stand til at få så flotte resultater – ud over indsatsen fra mange ildsjæle og dygtige medarbejdere, som vil meget og som på en god, effektiv og dedikeret måde forstår, hvad målet faktisk er, siger Kristijane Bulukin, koncernchef i Amesto AccountHouse.

Jeg hørte flere begreber – frugtbare begreber – med relation til ledelsesteori og ledelsesfaget – på kontoret i Mali, end jeg gør på almindelig dag hos ledere i almindelige virksomheder i Norge. Der blev talt om mål, proces, struktur, roller – definerede roller, målstyring, retningsanvisning, kompetence, oplæring osv.

Kristijane mener, CARE-medarbejderne gør et fantastisk stykke arbejde. - Det er netop metode, målstyring og engagement fra de involverede, som efter min mening er helt suverænt hos CARE, slår Kristijane fast.