Amesto

Job 1053: Allroundbogholdere

Dygtige allround bogholdere med flere års erfaring og stærk faglig baggrund søges til kunder i Storkøbenhavn


Siden august 2011 har Amesto haft meget stor aktivitet på levering af vore regnskabsmæssige ydelser og vi oplever fortsat, at efterspørgslen er stigende blandt vore mange kunder i hele landet.

Derfor søger vi flere bogholdere på niveauet 'allround', som kunne være interesserede i, at få fastansættelse hos Amesto - eventuelt med henblik på senere ansættelse hos vore kunder, hvis der opstår gensidig interesse i forløbet.

Der er hovedsagligt tale om ansættelse fra 25-37 timer ugentligt fordelt på 1-3 forskellige kunder i storkøbenhavn's området.

Vi forestiler os en faglig baggrund med 5-15 års praktisk erfaring dækkende bl.a.:

  • Fuldt overblik over en kontoplans sædvanlige opbygning
  • Fuld fortrolighed med de posteringer der gennemløber konti for aktiver og passiver samt driftskonti
  • Paratviden om hvilke omkostningskonti der sædvanligvis afløfter moms
  • Overblik over en færdigafstemt bogføringsbalance og et kritisk øje for fejlkilder
  • Erfaring med alle forekomne afstemninger af balancens poster
  • Udarbejdelse af arbejdspapirer og dokumentation svarende til en fuldstændig årsafslutning til revisor
  • Erfaring med beskrivelse af en periodebalances indhold, herunder forbehold for ikke fuldstændige afstemninger og dokumentation.
  • Fortrolighed med lettere debitor- og kreditoradministration, herunder bank- og betalingssystemer
  • Godt kendskab til almindeligt forekomne ERP-systemer

Under interview med ansøgere foretager vi en grundig drøftelse af den faglige paratviden og baggrund for at sikre, at der er et godt match mellem vore kunders behov og de faktiske kompetencer hos vore konsulenter.

Lønniveau: 30-40.000,- svarende til fuld tid afhængig af kvalifikationer.

Vil du have muligheden for, at komme i betragtning til de mange spændende opgaver hos vore kunder og mener du, at du kan opfylde ovenstående, hører vi meget gerne fra dig - også selvom du i forvejen er registreret blandt vore potentielle kandidater, da aktivt søgende kandidater prioriteres først.

Vi glæder os til at høre fra dig, så henvis til Job 1053 og send venligst dit opdaterede CV til kk@accounthouse.dk

 

 

Amesto People

+ 45 70 229 299

Har du interesse i et eller flere af vore jobopslag?Ret henvendelse til Amesto People DK

Amesto AccountHouse DK
Amesto Accounthouse er den danske del af norske Amesto med ca. 600 medarbejdere fordelt på 40 kontorer i norden og derudover ca. 70 lande verden over via TMF-Group.

Vi tilfører, effektiviserer og frigør ressourcer indenfor virksomheders behov for daglig varetagelse af løn og bogholderi samt efterfølgende regnskabs-, rapporterings- og økonomifunktioner.