Søge hjemmeside:

De råd, du skal bruge for at få succes med bæredygtig innovation.

HELT ÆRLIGT.

Hvor vigtigt er det at al innovation er bæredygtig?

Be(e) the change

De råd, du skal bruge for at få succes med bæredygtig innovation.

Helt ærligt. Hvor vigtigt er det, at al innovation er bæredygtig? Innovation er svært nok, uden at man samtidig skal tænke på mennesker og miljø! Løsningen er at indføre en tredobbelt bundlinje lige fra strategi til innovation, siger Lars Rinnan i Amesto. Tjen penge på det, du er god til, men skab samtidig værdi for mennesker og miljø. 

Lars Rinnan

Lars Rinnan, CEO Amesto NextBridge

WIN-WIN FOR ALLE PARTER

– Kraften ligger i ordet, siger Lars Rinnan, leder for Kunstig intelligens, maskinlæring og analyse i Amesto. Bæredygtighed er ikke kun vigtigt for samfundet, men kan udnyttes kommercielt. Hvis man føjer innovation til regnskabet, er man med til at ændre både bundlinjen, virksomheden og samfundet. Det er win-win for alle parter.

Bæredygtig innovation var noget, Lars selv måtte beskæftige sig med, da virksomheden fik til opgave at udvikle en digital løsning til optimering af biernes vej til madskålen. Eftersom bier er bestøvere, er de en utroligt vigtig del af økosystemet, og da man så, at bierne døde i stort antal, fordi de ikke kunne finde mad inden for en passende radius, var det nødvendigt at udvikle nye løsninger.

Bierne viser hinanden vej til maden ved at lave en dans kaldet "bee waggle dance", forklarer Lars. Ved at få indsigt i dansen ved hjælp af film og data afkodede vi, at dansen viste retning og afstand til fødekilden, og det overførte vi til et kort. Ud fra kortet kan biavleren/landmanden se, hvor bierne finder nektar, samt bistadernes nuværende placering og deres optimale placering. Ved at flytte bistaderne til en optimal placering er løsningen med til at mindske bidøden, optimere bestøvningen og forbedre planlægningen af både landbrugsarealer og byområder.

Projektet gav ikke blot selskabet vigtige bæredygtighedsmål; det gav også engagerede medarbejdere, nye samarbejdspartnere og nye muligheder. Og reddede verden en smule.

 

Så hvordan fremelsker du bæredygtig innovation i din virksomhed?

Ifølge Arild Spandow, CEO og ejer af Amesto, skal man starte med at sætte innovation på dagsordenen, hvis man ønsker innovative løsninger. Innovation skal være en del af forretningsstrategien, og man skal engagere og involvere organisationen. Man må forstå, at innovation har en pris, ikke kun i form af kroner og øre, men arbejdsopgaver og ressourcer. Tænker man kortsigtet, kan innovation give hovedpine.

– Det er nemlig svært at skabe innovation, når man kun arbejder operationelt, forklarer Arild.

Selv tror Arild på kombinationen af intraprenørskab og vækststrategi. Ud af Amestos omsætning på 1,3 mia. stammer hele 400 millioner fra intraprenørvirksomhed, og resultatet er på hele 43 millioner. Det mener han i høj grad skyldes kulturen i virksomheden.

– Vi har hele tiden været åbne for input, idéer og nyskabelse. Vi har en heppekultur med en stærk tro på og tillid til hinanden. Som leder skal man turde slippe rattet og lade de ansatte sætte kursen. Og hvis tilstrækkeligt mange tager rattet, øges skaberkraften i virksomheden.

Innovation opstår ofte i konkrete intraprenør- eller fagmiljøer og integreres derefter for at supplere vores servicetilbud. På den måde får vi hele tiden nye værktøjer i kufferten, og vi lever op til vores vision om at "simplify business" for vores kunder.

Amestos satsning på innovation blev for nylig anerkendt i form af Innovasjonsmagasinets kåring af "De 25 mest innovative virksomheder i Norge".

– Det er helt sikkert den mest cool liste, vi kunne komme med på, siger en engageret Arild. Det bekræfter, at det, vi gør, fungerer og bliver bemærket.

What´s in it for me?

Ifølge Myers-Briggs' personlighedsprofil er kun 12 % af verdens befolkning idealister. Ret forenklet kan man sige, at det kun er disse 12 %, der vil gøre det rigtige for miljøet uden at få noget igen. Alle os andre vil gerne have, at det også skal være lønsomt. En sammenligning er, at de fleste Tesla-ejere ikke kører Tesla for at redde miljøet, men fordi det er en cool bil. At skiftet fra fossile brændstoffer er positivt for miljøet kommer i anden række.

– Jeg mener derfor, at det er helt afgørende, at bæredygtighedstiltag også er lønsomme, forklarer Lars.

Hvis man godtager ovenstående præmis, kan man sige, at hvis det ikke er nok, at de få idealister har fokus på bæredygtighed, må man sørge for, at tiltagene også er lønsomme. Så får tiltagene væsentligt mere gennemslagskraft. For os som kommerciel virksomhed er det vigtigt og naturligt, at projekterne er lønsomme inden for en eller anden tidshorisont. Ofte støtter vi opstartsvirksomheder økonomisk i den mest krævende fase og høster derefter gevinster i en senere fase.

For ledere har vi lagt op til nye måder at måle succes på, som er baseret på, hvad vi kalder den tredobbelte bundlinje. Det betyder, at ledere skal levere resultater – ikke kun med hensyn til overskud, men også miljø og bæredygtighed. Det er et fokus, som for eksempel var vigtigt i vores arbejde med bierne.

Summa sumarum.

Alt i alt handler det om at træffe gode valg. Du behøver ikke store kreative teams for at finde på bæredygtige innovationer, men du skal være villig til at give plads, identificere og håndtere de udslagsgivende forskelle. Det handler ikke længere om store ting, men om de mange små ting, vi gør hver dag. Start med at spørge dig selv: Hvilket spillerum giver du dine ansatte? Hvor meget tid går med manuelle opgaver? Er dine tjenester levedygtige i det lange løb?

Træffer du gode valg? Be(e) the change.

Simplifying business

Tænk over, hvad vi kan opnå sammen?

Når People, planet og profit mødes, sker der magiske ting. Amesto har hjulpet med at reducere biedødsfald, hjulpet Røde Kors med at reagere på covid-19 og fået børn og unge ud af sofaen ved hjælp af AI. Hvis vi kan gøre dette for nogle målgrupper - tænk hvad vi kan gøre for dig?

---------------------BODY END ----------------------------